Til hovedinnhold

Maam edtjebe vaaksjoestidh? 

Væhtah mah vuesiehtieh maanah vædtsoesvoetem jallh daaresjimmieh dååjroeh joekehtedtieh maaneste maanese. Ij leah naan væhtah mah vååjnesasse båetieh ajve vædtsoesvoeten mænngan. 

Maanah mah skearkagimmien tjïrrh narrahtimmieh dååjroeh gellien aejkien, maehtieh daamtaj «tjarke riejriesvoetesne» årrodh iktesth. Maanan aajla dåeriesmoerh åtna sisnjelds baajnehtimmieh tjåanghkan bïejedh jïh guarkedh vaahra lea gaajpanamme. 

Dah maehtieh fer eadtjohke sjïdtedh, jïh dååjredh kråahpe staarpa, stråarkan, impulsijve reaksjovnh utnedh jïh hatsves årrodh. Jeatjah maanah maehtieh passijve jïh ealjohts sjïdtedh jïh eah domtesh vuesehth. 

Væhtah maehtieh gellie fåantoeh utnedh 

Væhtide guarkedh kreava mijjieh meatan fulkebe guhkiem jïh maanajgujmie jïh geerve almetjigujmie maanaj bïjre soptsestibie, juktie guarkedh maam væhtah soptsestieh. Gosse vædtsoesvoetem vuepteste, maehtebe daamtaj væhtide vuejnedh mah iktesth lin desnie. 

Læstoe væhtajgujmie vuelielisnie lea dan åvteste akte læstoe mij vuesehte guktie maana maahta symptovmh vædtsoesvoetese, daaresjæmman jallh hoksevaanose vuesiehtidh, men væhtah maehtieh aaj eevre jeatjah fåantoej gaavhtan årrodh. 

Nuhtjh dam goh våarome juktie dov tjoeperdimmiem barkoevoelpigujmie jïh laavenjostoeguejmiejgujmie digkiedidh – jïh maanine soptsestidh. 

Psykiske væhtah: 

  • Maana varke hielhkehte, lea stråarkan 
  • Dåeriesmoerh konsentrasjovnine jïh staarpa 
  • Reesmesåvva jïh haarmese sjædta 
  • Gyvvene jallh eevre båastode: ij sïjhth gaskesem jïh lïhkesvoetem utnedh 
  • Dåeriesmoerh ruvsemehtiejgujmie 
  • Jïjtjemse skaarohte 
  • Mojhtesem dassa 
  • Seassoe evtiedimmie – jallh maana tjiehpiesvoeth dassa maam åtneme (v.g. maana aalka måvhkaj sïjse gadtjedh). 

Fysiske væhtah: 

  • Plaavemïerhkh 
  • Tjelmie- jïh ååredæjjaskaarah 
  • Boelehtjimmieskaarah 
  • Ahkedh vaejvieh kråahpesne, v.g. tjööjjeste/åejjeste 
  • Skaarah mah rovnegs tjïelkestimmieh utnieh jallh soptsesh jorkesieh 

Jis sïjhth vielie lohkedh væhtaj bïjre mah vuesiehtieh maanah vædtsoesvoetem jïh daaresjimmieh dååjroeh, lohkh Voldsveilederen om risikofaktorer og tegn